• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Voksen søn får arven som særeje

Vi er to ældre ægtefæller, som fremover kommer til at se vores børnebørn i noget mindre omfang, end vi har været vant til. Vores søn er netop blevet skilt, fordi hans kone har fundet en anden, og parrets to børn skal bo hos deres mor.
Da skilsmissen kom fuldstændig uventet, har vi besluttet, at vores søn bør have arven efter os som sit særeje.
Skal vores søn indvilge i, at hans arv bliver hans særeje?
Kan I forklare, hvad vi skal foretage os for at gøre arven til særeje?
“M.P.”

Svar:
Nej! og JA!
Jeres søn har ingen indflydelse på, om arven efter jer skal være fælleseje eller særeje. Det er noget, som I suverænt bestemmer.
Hvis jeres søn får arven efter arvelovens almindelige regler, kommer arven til at tilhøre ham som fælleseje, såfremt han er eller bliver gift. Men det kan I lave om på ved at oprette et testamente, hvor I bestemmer, at alt, hvad jeres søn arver efter jer, skal tilhøre ham som hans særeje.
I kan frit vælge, om arven skal være jeres søns fuldstændige særeje, skilsmissesæreje eller en blanding af de to formuetyper – også kaldet for kombinationssæreje – og her anbefaler vi næsten altid den sidstnævnte mulighed.
Ved at gøre arven til kombinationssæreje, opnår I følgende:
1) At jeres søn slipper for formuetab i tilfælde af separation eller skilsmisse.
2) At jeres søn får sikret sig selv og sin eventuelle ægtefælle bedst muligt, hvis han bliver sammen med sin ægtefælle, indtil en af dem dør.
J.G./E.F.

—

Jeg udformer dit eller jeres testamente på baggrund af grundig individuel rådgivning for KUN 1.800 kr. inklusiv moms:
www.DitTestamente.dk

Hvis du ønsker at købe dit testamente et andet sted, så læs forinden denne advarsel:
PAS PÅ nogle testamentetilbud

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt