Min mand og jeg har et meget gammelt testamente, hvor vi bestemmer, at arven til vores søn skal være hans særeje.
Senere har vi fået en datter, men hun er naturligvis ikke omtalt i testamentet.
Kan vi være sikre på, at hendes arv også bliver hendes fuldstændige særeje?
Testamentet blev oprettet for 30 år siden, men den advokat, der har underskrevet det som "identitetsvidne" finde ikke mere.
"V.N."
Svar:
NEJ!
Hvis I ønsker, at jeres børn – og dermed jeres livsarvinger – skal have arven efter jer som deres fuldstændige særeje, bliver I nødt til at tilbagekalde det omtalte testamente og oprette et nyt. Bestemmelsen om "særeje" i det gamle testamente vil nemlig med stor sandsynlighed blive fortolket som såkaldt skilsmissesæreje, der bliver til fælleseje, når jeres børn dør, dvs. så jeres svigerbørn som længstlevende kan sidde i uskiftet bo med hele arven eller få en noget større andel af arven efter jer.
Indtil 1. oktober 1990 fandtes der kun en form for særeje, og det var fuldstændigt særeje. Men da der kom nye særejeformer, blev der samtidig indført en besynderlig formodningsregel, hvorefter bestemmelser om særeje i ældre testamenter som udgangspunkt skal forstås som skilsmissesæreje – og dermed noget helt andet end dét, som der er bestemt i de gamle testamenter!
Da vi ikke kender ordlyden af jeres gamle testamente, er vi afskåret fra at vurdere, hvad der eventuelt måtte gælde for arven til jeres datter. Men selv om hun – og dermed senere tilkomne børn – måtte være omfattet af formuleringerne, bliver hendes arv sandsynligvis skilsmissesæreje i stedet for fuldstændigt særeje.
I har helt klart behov for at oprette et nyt testamente.
J.G./E.F.