Min kone og jeg er i tvivl om betydningen af den ægtepagt, som vi oprettede i 1985, Af ordlyden fremgår, at alt hvad min kone erhverver sig fremover (arv, gaver, selverhverv osv.), skal tilhøre min kone som særeje. Formuefællesskabet mellem os består. Af tinglysningen fremgår, at dokumentet er lyst i personbog 1.
Vi er ved at være gamle, og vi er forberedt på, at en af os kan falde væk.
Kan I svare på, om ægtepagten har betydning for arv, uskiftet bo m.v.?
Får ægtepagten negativ betydning for vores arvinger?
Vil det være klogt at få ægtepagten aflyst?
”L.S.”
Svar:
JA!, NEJ! og til dels JA!
Når jeres ægtepagt er oprettet før særejereformen i 1990, er din kones særeje hendes fuldstændige særeje, og det kan du som længstlevende ikke tage med ind i et eventuelt uskiftet bo. Derfor har I behov for at tinglyse et tillæg til ægtepagten, hvis I ønsker at stille hinanden bedst muligt. Et tillæg hvor din kones særeje enten ændres til kombinationssæreje eller til at indgå i hendes andel af formuefællesskabet. Men det kan vi ikke vurdere, da vi ikke kender jeres konkrete forhold og konkrete ønsker.
Da vi ikke får oplysning om jeres børn, fx hvad der måtte være af særbørn og fælles børn, og hvorvidt I har oprettet et testamente, er vi afskåret fra at give konkrete svar på jeres næste spørgsmål.
Når I skal have tinglyst et tillæg til ægtepagten, hænger det sammen med, at man ikke kan ”aflyse” en ægtepagt. I stedet kan den ændres, hvilket skal ske digitalt og udløser et tinglysningsgebyr på 1.660 kr.
Skulle en af jer eller I begge have særbørn, har I sandsynligvis tillige behov for at oprette et testamente.
J.G./E.F.