• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi er stærkt knyttet til vor lejebolig

Min kone og jeg har boet til leje i en historisk ejendom de seneste 26 år. Ejendommen blev for fem år siden solgt af den fond, der ejede den, og køber – et anpartsselskab – har sat ejendommen i stand og ønsker nu at sælge den.
Der er to lejligheder i ejendommen, og vi har vi fået at vide, at hvis en ny ejer selv vil bo i den ene lejlighed, kan ejeren opsige os med et års varsel.
Er det rigtigt?
Efter 28 år er vi stærkt knyttet til området og ejendommen.
Kan I oplyse, hvad der er vore rettigheder?
”L.D.”

Svar:
BÅDE-OG! samt JA!
En køber af ejendommen kan forsøge at opsige jeres lejemål med et års varsel, såfremt køberen ønsker at bo i lejligheden. Men I skal skriftligt gøres opmærksom på, at I kan gøre indsigelse. Og kommer I med en indsigelse, skal køberen indbringes sagen for boligretten, hvis køberen ønsker at  fastholde opsigelsen.
Efter det oplyste anser vi det for tvivlsomt, om en køber kan vinde en opsigelsessag ved boligretten, for boligretten skal træffe sin afgørelse på baggrund af følgende regel:
”Opsigelsen skal være rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.  Ved afgørelsen skal der bl.a. tages hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen, og – ved opsigelse af en lejer af en beboelseslejlighed – lejerens muligheder for at finde anden passende bolig”.
Skulle en køber i stedet forsøge at opsige jeres lejemål efter en anden regel i lejeloven, dvs. lejelovens § 82 om tofamiliehuse, kan I straks afvise det. Denne regel kan kun bruges, hvis ”der på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse kun findes to beboelseslejligheder i ejendommen, og hvoraf ejeren bebor den ene”. Men da den omtalte fond ikke har ”beboet” en lejlighed i ejendommen, kan reglen slet ikke benyttes til at opsige jeres lejemål.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt