• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi har overført 5.000 kr. til en forkert bankkonto

I forbindelse med betaling af en regning til vores mekaniker via netbank har vi desværre fået overført cirka. 5.000 kr. forkert og ikke til mekanikerens girokonto. Fejlen er opstået på den måde, at vi har anvendt betegnelsen ”overført” i stedet for ”indbetalingskort” i netbanken.
Vi har anmodet vores bank om at hjælpe med at få pengene retur. Banken oplyser, at den har taget kontakt til modtagerens bank og anmodet om at få beløbet tilbageført til vores konto. Da modtagerens bank ikke må tilbageføre beløbet uden tilladelse fra kontoens indehaver, har den skrevet til denne person to gange, men indehaveren reagerer ikke.
Kan I oplyse, hvordan vi får vores penge tilbage?
Kan vi få modtagerens bank til at politianmelde kontoens indehaver, der helt klart har modtaget pengene ” i ond tro”?
”K.S.”

Svar:
JA! og NEJ!
Modtagers bank har ikke noget ansvar for, at I har dummet jer ved at overføre 5.000 kr. til en forkert konto. Det er udelukkende en tjeneste, som banken gør jer, når den henvender sig til den kunde, der fejlagtigt har fået pengene
Den pågældende bank kan ikke anmelde kontoens indehaver til politiet. Dels er det ikke bankens opgave, og dels er det ikke kriminelt at forholde sig passivt, fordi man fejlagtigt får indsat penge på en konto. Desuden kan modtageren være forhindret i at svare banken.
Hvis modtageren af pengene fortsat ikke reagere, er der kun en mulighed. Nemlig at gå rettens vej for at få modtageren dømt til at betale pengene tilbage. Men selv om I får modtageren dømt til det, er det ikke sikkert, at I får pengene. Måske er kontoens indehaver ikke i stand til at betale, og måske har den pågældende ingen værdier, der kan foretages udlæg i.
J.G./E:F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt