Min mand og jeg er gift. Min mand har to børn fra sit tidligere ægteskab, mens jeg har tre fra mit tidligere ægteskab.
Vi ejer hver især et hus. Jeg har et byhus, mens min mand har et sommerhus.
Kan I forklare, hvad der sker, når den ene af os dør?
Kan I også forklare, hvordan vores børn står efter et dødsfald?
Vi har fælleseje.
”P.B.”
Svar:
To gange JA!
Når en af jer dør, skal jeres fælleseje bringes til ophør, inden boet efter førstafdøde kan beregnes. Hvis I begge har positiv nettoformue – dvs. som jeres respektive andele af fælleejet – vil dødsboet efter førstafdøde være lig med halvdelen af jeres samlede værdier. Men slutter førstafdødes andel af fællesejet med at være negativ, bliver delingen af fællesejet en kedelig affære for længstlevende. Her kommer længstlevende til at afgive halvdelen af sine værdier til førstafdødes bo og får intet til gengæld.
Førstafdødes børn arver halvdelen af værdierne i dødsboet, mens den længstlevende af jer arver den anden halvdel.
Har I begge en positiv andel i fællesejet, vil delingen af fællesejet og arven bevirke, at længstlevende sidder tilbage med 3/4 af jeres samlede værdier, mens førstafdødes børn deler 1/4 som deres arv. Når længstlevende dør, arver længstlevendes børn det hele.
I gør klogt i at oprette et testamente, hvor I fx bestemmer følgende:
1) At længstlevende skal arve mest muligt.
2) At jeres fem børn skal dele lige, når længstlevende dør, men hvor der tages højde for den tvangsarv, som førstafdødes børn har fået, dvs. så de fem børn samlet set står til at arve lige meget.
3) At jeres fem børn skal arve lige meget, hvis I afgår ved døden samtidig, fx ved et trafikuheld.
3) At længstlevende ikke kan ændre testamentet.
Et testamente som det omtalte vil sikre, at den længstlevende af jer kan sidde tilbage med 15/16 af alt, hvad I ejer, og at jeres fem børn stilles lige, uanset hvem af jer, der dør først.
J.G./E.F.