• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi har ventet i fire måneder på vores nye bil

I april skrev vi under på en slutseddel, hvor vi bestilte en ny bil med ganske meget ekstraudstyr. Det var et specielt godt kampagnetilbud, og på den ordrebekræftelse, som vi modtog nogle dage senere, stod ”forventet levering: juli 2016”.
Bilen er endnu ikke kommet, og forhandleren kan ikke give os en nøjagtig leveringsdag.
Kan vi hæve handelen?
Vi synes, at det er træls at skulle vente i over fire måneder, uden vi kan få en fast leveringsdag.
”F.B.”

Svar:
Sandsynligvis NEJ!
Da der udelukkende er angivet et forventet tidspunkt i jeres ordrebekræftelse, er der vide rammer for at udskyde det. Derfor kan I ikke her og nu hæve handelen.
I kan eventuelt meddele den pågældende forhandler, at hvis bilen ikke leveres inden for den næste måned, anser I forsinkelsen for så væsentlig, at I hæver handelen.
Den relevante regel står i købelovens, hvor § 74 stk. 2 bestemmer følgende:
”I tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve købet, såfremt forsinkelsen er af væsentlig betydning for denne og sælgeren måtte forudsætte dette, eller såfremt sælgeren har nægtet levering. Det samme gælder, hvis sælgeren ikke efter påkrav fra køberen leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist”.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt