• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

En diskussion om vagthunde og skiltning

Vi har vi haft nogle diskussioner med vores børn, fordi vi er uenige om reglerne for at have en vagthund i hjemmet.
Vores børn mener, at de har ret til at have en vagthund, og at de ikke kan blive ansvarlige, hvis der kommer ubudne gæster, som bliver bidt af hunden.
Min kone og jeg er derimod af den opfattelse, at der skal være et advarende skilt ved indgangen, fx "her vogter jeg", såfremt en hundeejer skal kunne undgå et erstatningsansvar.
Kan I afgøre, hvem af os, der har ret?
"G.K."

Svar:
JA!
Den relevante lovregel står i hundelovens § 8 stk. 1:
"Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller helt bortfalde".
Hvis en person bryder ind i et hus, hvor der er en hund, så har indbrudstyven selv "medvirket til skaden", såfremt han bliver bidt af hunden. Derfor har jeres børn ret i, at de ikke behøver opsætte et advarende skilt i relation til dét, som I kalder for "ubudne gæster".
Til gengæld vil det i andre situationer være klogt at opsætte et skilt, så andre besøgende på adressen, fx postbude og renovationsfolk, bliver advaret om, at der er en vagthund. Men selv om der opsættes et sådant skilt, risikerer jeres børn at blive pålagt erstatningspligt, hvis en person, der har et lovligt ærinde, skulle blive bidt. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, og her kan skiltet få betydning.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt