• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Et gebyr for at blive frigjort…

Vi har en lejekontrakt, hvor der under “særlige vilkår” står følgende:
“Hvis lejer, efter afgivelse af opsigelse, bliver frigjort fra lejemålet inden udløbet af opsigelsesperioden, er lejer forpligtet til at betale et genudlejningsgebyr på … kroner”.
Kan I oplyse, hvordan ordet “frigjort” skal fortolkes?
Kan vi fraflytte før tid ved at betale det pågældende gebyr?
Gælder gebyret kun, hvis udlejer tillader, at vi flytter før tiden?
“J.N.”

Svar:
JA! og to gange NEJ!
Når I bor til leje i en lejlighed, skal I opsige lejemålet med tre måneders varsel til udløb med udgangen af en kalendermåned.
Hvis I fraflytter i utide, fx straks I opsiger lejemålet, skal I fortsætte med at betale husleje i hele opsigelsesperioden, medmindre jeres udlejer kan genudleje boligen fra et tidligere tidspunkt, fx en måned efter jeres fraflytning. I den situation slipper I for at betale husleje i de resterende to måneder, og dermed er i “frigjort” fra lejemålet.
Jeres udlejer skal ikke tillade, at I eventuelt flytter i god tid, før opsigelsesfristen på tre måneder udløber. Det er noget, som I selv vælger, om I vil gøre Og hvis I gør det, har jeres udlejer pligt til at bestræbe sig på at genudleje, så jeres huslejetab i opsigelsesperioden kan begrænses.
Det er i øvrigt i strid med lejeloven at opkræve et fast genudlejningsgebyr. Jeres udlejer kan kun kræve en ekstra betaling, hvis han har haft ekstraordinære udgifter for at få lejemålet genudlejet, og det vil sjældent være tilfældet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt