• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi må ikke beskære vores træer

Vores nabo gennem ti år er pludselig kommet i tanke om, at han ejer cirka en meter af vores grund i skellets længde.
I det nuværende skel har naboen sat et hegn op. Men han vil ikke have, at vi beskærer de træer, som står på vores side af hegnet, idet han påstår, at det i virkeligheden er hans træer, fordi en meter af vores grund skulle tilhøre ham.
Kan I vurdere, hvordan vi skal forholde os til naboens krav?
Vi har flere gange tidlige beskåret de omtalte træer.
”B.K.”

Svar:
JA!
Vi kan naturligvis ikke svare på, ”hvordan I skal forholde” jer, men vi kan svare på, ”hvordan I kan forholde jer”, hvis I ikke er enige i naboens synspunkter. I så fald kan I fortsætte med at beskære eller fælde de træer, der står på jeres side af det fælles hegn, som naboen har sat op.
Hvis naboen fortsat vil påstå, at træerne står på hans grund, bliver han nødt til at bestille en skelafsætningsforretning hos en landinspektør, og et sådant arbejde kan udløse en stor udgift.
Såfremt landinspektøren ikke kan fastlægge skellets placering ud fra skelmål på gamle matrikelkort og forholdene i marken, kan hele uenigheden ende ved domstolene og udløse voldsomme udgifter for den tabende part.
Jeres nabo står næppe med den mest oplagte sag, når han i en årrække har anset hegnet for at være opsat i skellet, og når han ikke på et tidligere tidspunkt har anfægtet skellets beliggenhed. Derfor virker det usandsynligt, at han vil løbe den økonomiske risiko ved at starte en skelsag via en landinspektør.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt