Min bror afgik ved døden for godt halvandet år siden, og efter hans testamente skal vores mor arve 300.000 kr., mens resten går til et godt formål. I testamentet står, at det gode formål skal være legatar, og at det skal betale boafgiften af arven til min mor.
Testamentet blev udformet af den advokat, der er bobestyrer, og hun er indsat til at være det i min brors testamente.
Inden boet blev gjort endelig op, afgik vores mors ved døden, og vi ved, at skifteretten har nægtet at godkende bobestyrerens salær i min brors dødsbo. Det skulle være blevet nedsat fra godt 250.000 kr. til 80.000 kr. Men hvordan dødsboet er gjort op, kan vi ikke få at vide, da bobestyreren nægter at udlevere en kopi af boopgørelsen med den begrundelse, at vores mor er legatar og ikke arving i boet.
Kan det være juridisk rigtigt?
Vi har spurgt skifteretten, der bekræfter, at boet efter vores mor ikke har krav på at få en boopgørelse.
Hvis det er korrekt, så er der jo ingen, der kan kontrollere, om min afdøde brors aktiver er gjort korrekt op, og om hans hus, bil m.v. er solgt til markedspris.
Kan I oplyse, om loven virkelig er skruet sådan sammen?
”V.E.”
Svar:
To gange JA!
Det er juridisk rigtigt, at en legatar ikke har krav på at få en boopgørelse, men der er ikke noget forbud imod, at bobestyreren sender en boopgørelse til legataren og dermed til boet efter jeres mor.
Efter loven er der mulighed for, at en legatar kan få status som arving, så det kan I søge skifteretten om, hvis skifteretten ikke vil opfordrer den pågældende advokat at udlevere en kopi af boopgørelsen – eller hvis skifteretten ikke selv vil udlevere kopien.
Vi er enige i, at boet efter din mor af retssikkerhedsmæssige grunde burde kunne få en kopi af boopgørelsen i en situation, hvor den velgørende institution – og dermed den anden legatar – ikke har nogen som helst kendskab til de værdier, som den pågældende arving har efterladt sig. Men juridisk set er ”loven skruet sådan sammen”, at legataren ikke har krav på det.
J.G./E.F.