• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min datter er uenig i begravelsen

På grund af sygdom har jeg gjort mig en del tanker om min egen begravelse, men jeg er usikker på, om den bliver gennemført, som jeg ønsker det. Min datter har et ganske andet syn på døden, end jeg har, og derfor mener hun, at jeg skal begraves i en kiste. Men jeg vil brændes og i de ukendtes grav.
Kan jeg være sikker på at få den begravelse, som jeg ønsker?
Jeg har for mange år siden indsat penge, så ingen får udgifter til min begravelse.
"M.K."

Svar:
Til dels JA!
Efter lov om begravelse og ligbrænding skal begravelsesmyndigheden følge dine ønsker hvad angår to ting. Nemlig:
1) Om du vil begraves i hel tilstand, dvs. i kiste, eller i brændt tilstand, dvs. i en urne.
2) Om der skal være en religiøs højtidelighed eller ej i forbindelse med din begravelse eller
bisættelse.
Din datter har pligt til at videregive dine ønsker til begravelsesmyndigheden, men det kan ingen kontrollere, når du først er død. Derfor kan du overveje at sikre dig på følgende måde:
a) Tag et stykke almindeligt papir, hvor du skriver "Erklæring med begravelsesønsker" foroven.
b) Fortsat med det rent konstaterende: "Det er mit udtrykkelige ønske at blive brændt og at få urnen med asken nedsat i de ukendtes grav…".
c) Datér og underskriv erklæringen personligt.
d) Giv nogle gode bekendte en kopi af erklæringen, så de kan aflevere den til
begravelsesmyndigheden, når du dør, dvs. aflevere den til kirkekontoret på det sted, hvor du boede.
Du kan også tage en snak med præsten og opfordre ham eller hende til at opbevare din erklæring. I så fald har din datter ingen mulighed for at ændre på dine begravelsesønsker!
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt