• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Naboens træ tager hele vores havudsigt

Vi fik for fire år siden nye naboer til vores sommerhus, som vi har haft i 28 år. De nye naboer fik fjernet et gammelt sommerhus og bygget et nyt, og de har plantet en hængepil, som skyder to meter til vejrs om året. Træet vil om et par år være så højt, at vi mister den havudsigt, som vi har glædet os over, siden vi købte vores sommerhus.
Vi har forlangt, at naboerne skal beskære træet, da det giver os gener i forhold til den udsigt, vi hele tiden har haft.  Men det vil naboen ikke, og vi taler ikke længere sammen..
Må naboerne plante træer inden for strandbeskyttelseslinjen?
Har vi vundet hævd på udsigten?
Kan I give os et godt råd?
”K.J.”

Svar:
JA!, NEJ! og MÅSKE!
Det er på ingen måde forbudt at plante buske og træer i private haver, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Derfor er jeres nye nabo i sin gode ret til at have en hængepil i haven.
Ligeledes kan I ikke bruge hævd til noget i denne sammenhæng, for man kan ikke vinde hævd på en udsigt.
Når jeres sommerhus ligger i anden række, så risikerer I at miste jeres udsigt, medmindre der er regler om træers højde i lokalplanen for det pågældende område.
Vi kan ikke give jer et godt juridisk råd, for der er ingen paragraffer, som I kan bruge til at få beskåret naboens hængepil. Men måske kan I få naboen til at tage hensyn ti jeres udsigt, hvis I indleder en mere venlig og imødekommende dialog med naboen. I kan ikke ”forlange” noget i den omtalte sammenhæng, så jeres krav har været et dårligt udgangspunkt for den hidtidige dialog med naboen.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt