• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Udsalg med fravalg af bytteret

Jeg har købt en habit på udsalg, men den viste sig at være skævt syet sammen ved det ene ærme på jakken. Derfor ønskede jeg at bytte den. Men det blev afvist af forretningen, fordi der var opsat et skilt med denne ordlyd:
"Stærkt nedsatte habitter – ingen bytte- og reklamationsret".
Kan en butik lovligt fratage mig min bytteret?
"P.H."

Svar:
JA!
Dansk lovgivning giver dig ingen bytteret, så det bliver op til den enkelte forretning, om den vil give dig bytteret eller ej. Men det er heller ikke dét, der er kernen i denne sag. Det er derimod reklamationsretten, og den kan forretningen ikke sætte ud af kraft. Heller ikke ved stærkt nedsatte udsalgsvarer.
Når der er fejl og mangler ved en varer, som du køber – også på udsalg – kan du kræve dem udbedret gratis, lige som du måske kan få varen ombyttet eller ophæve købet og kræve dine penge igen. Derfor skal du ikke affinde dig med forretningens forklaring, men eventuelt gøre dit krav gældende i et anbefalet brev, som du af bevismæssige grunde beholder en kopi af.
Forretningen kunne have taget et forbehold, så du var afskåret fra at kræve reparation m.v. Nemlig ved at skrive på skiltet, at habitterne var nedsat i pris, fordi de var syet forkert med skæve sømme osv. Men når det ikke er tilfældet, så er der tale om fejl og mangler, som du ikke skal affinde dig med.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt