• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Ekskæreste bor fortsat i søsters hus

Min søster er flyttet fra sin samlever, og han bor nu sammen med sin nye kæreste i huset, som min søster er eneejer af.  Han betaler alle udgifter på huset, men min søster er bekymret for, at han pludselig ikke betaler, så hun i yderste konsekvens kan stå med et hus, der går på tvangsauktion. Ekskæresten har hele tiden lovet at finde en person, der kan overtage huset og leje det ud til ham. Men det trækker ud, og nu vil min søster gerne sætte huset til salg.
Kan I oplyse, hvordan hun er stillet, hvis ekskæresten skal ”sættes ud” ved et salg?
Der er ikke nogen lejekontrakt, og ekskæresten er ikke samarbejdsvillig.
Jeg har hørt noget om, at min søster kan blive beskattet, fordi ekskæresten betragtes som lejer.
Er det korrekt, når hun ikke får nogen lejeindtægt fra ham?
”J.J.”

Svar:
To gange JA!
Lad os tage dit sidste spørgsmål først, for efter det oplyste er det forkert, at ekskæresten ikke betaler husleje. Ret beset skulle din søster betale lån, ejendomsskatter osv. på huset, men når ekskæresten gør det, så betaler han indirekte husleje i form af disse udgifter.
Din søster kan beskattes af det beløb, som hun ville kunne udleje huset for til andre. Men da hun ret beset får en huslejeindtægt, som omtalt ovenfor, skal hun beskattes af den.
Som ejer af huset har din søster ret til at sætte det til salg, men det skal ske med respekt af det bestående lejemål. Derfor kan hun ikke få sin ekskæreste sat ud af huset i forbindelse med et salg. I stedet må en køber overtage lejeaftalen, og det kan resultere i en stærkt reduceret pris.
Efter det oplyste gør din søster klogt i at forsøge at indgå en aftale med sin ekskæreste, så han frivilligt flytter pr. en bestemt dag, og så han indtil da betale husleje samt sine forbrugsudgifter. Til gengæld skal din søster betale renter og afdrag på lån i huset, ejendomsskatter, forsikring, renovation m.v.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt