• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Udlejeren brød sit løfte til min datter

Min datter har haft en skræmmende oplevelse med en udlejer, der havde lovet hende, at hun måtte leje en lejlighed i hans ejendom.
Da min datter så lejligheden, viste det sig, at der var en række ting, der skulle laves. Det stillede hun krav om at få udbedret hurtigst muligt, og hun sagde til udlejeren, at hun ville betale en lavere husleje, indtil lejligheden var i orden.
Selv om udlejeren havde lovet hende en lejekontrakt, fik snakken ham til at skifte mening. Han kalde min datter “en dum tøs” og “en værre kværulant” og sagde, at han i stedet ville udleje til nogle andre.
Kan min datter klage til huslejenævnet?
“L.O.”

Svar:
NEJ!
Der findes ingen steder, hvor din datter kan klage i en sag som den omtalte. Til gengæld kan din datter lære noget af den, og det kan hun med fordel bruge, når hun finder en anden lejlighed, som hun ønsker at leje.
I stedet for at forhandle med en udlejer, fx om at få nedsat sin husleje, kan hun sige ja til at betale, lige som hun lige så stille og roligt kan påpege mangler og fejl, men uden straks at stille krav om udbedring. For indtil din datter har en underskrevet lejekontrakt, risikerer hun, at sådanne krav får udlejeren til at slå bak og udleje til andre i stedet.
Når din datter har fået en underskrevet lejekontrakt, kan hun derimod risikofrit anmode huslejenævnet om at fastsætte den rigtige husleje, lige som hun kan bede sin udlejer om at få udbedret fejl og mangler ved lejemålet. Og sker det ikke, kan hun medtage disse krav i sin sag ved huslejenævnet.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt