• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min ven skal underskrive ny lejekontrakt

En af mine venner har fået en ny udlejer, som har installeret i nyt køkken i hans lejlighed og hævet huslejen med 350 kr.
Senere meddelte udlejeren, at min ven også skulle betale 150 kr. pr. måned i aconto bidrag for vand, da der var opsat målere i hans lejlighed.
I alle de år, hvor min ven har boet i lejligheden, har vandforbruger været en del af huslejen. Derfor krævede han – med henvisning til et af jeres svar i brevkassen – at hans husleje skulle sættes ned med 150 kr., når han skulle til at betale a conto bidrag.
Nu har den nye udlejer meddelt, at han godt vil være med til at nedsætte huslejen med 150 kr. og betale penge tilbage for de måneder, hvor min ven har betalt a conto bidrag. Men kun såfremt min ven vil skrive under på en helt ny lejekontrakt.
Skal min ven skrive under på en ny lejekontrakt for at få sine penge tilbage?
Kan I give min ven et godt råd?
”S. L.”

Svar:
NEJ! og JA!
Den pågældende udlejer kan ikke tvinge din ven til at underskrive en ny lejekontrakt og dermed acceptere nogle ændrede lejevilkår. Derfor gør din ven klogt i at fastholde sin hidtidige lejekontrakt.
Hvis udlejeren ikke frivilligt vil nedsætte huslejen med den hidtidige udgift vandforbruget i lejligheden, kan din ven bede huslejenævnet om hjælp. Din ven skal blot indbringe sagen skriftligt for nævnet, vedlægge en kopi af sin lejekontrakt og betale et gebyr på 140 kr.
Juridisk set kan den nye udlejer opkræve aconto bidrag til betalig for vand, når der er individuelle vandmålere på hvert lejemål:
”Udlejeren kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal betale acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til vand, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen”.
Men gør udlejeren det, har lejeren krav på at få nedsat sin husleje med et beløb, der svarer til den udgift, der hidtil har været på vandet, og som hidtil har været en del af huslejen.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt