• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg er i tvivl om et svar her i brevkassen

Jeg læste på et tidspunkt et indlæg her i brevkassen, hvor I svarede, at svigermor kan give afgiftsfri gaver til sine børn i form af gældsbreve, men kun såfremt de er "reelle".
Skal svaret forstås på den måde, at når moderen dør, så skylder hun sine børn et stort beløb på gældsbrevene, hvorved der kan spares arveafgift af dette beløb?
Hvis det ikke er tilfældet, kan jeg ikke forstå, hvorfor man eventuelt skulle udstede sådanne gældsbreve.
Kan I give en forklaring?
"L.L."

Svar:
NEJ! og JA!
Når vi netop understreger, at sådanne gældsbreve skal være reelle, hænger det sammen med, at de skal kunne indfries, mens moderen fortsat er i live. Hvis de først skal indfries ved død, holder modellen ikke, og gældsbrevene kan ikke benyttes til at spare boafgift (tidligere kaldet for arveafgift).
Derimod er der intet til hinder for, at moderen udsteder gældsbreve, som børnene kan kræve indfriet i forbindelse med et forestående salg af moderens ejendom eller per en bestemt dato, hvor moderen får udbetalt et større beløb, fx et indestående på en kapitalpension.
Et arrangement som det omtalte kan fx hænge sammen med, at moderen såvel i indeværende år som næste år ønsker at benytte sin mulighed for at give afgiftsfri gaver til sine børn.
Hvis gælden eksisterer, når moderen dør, skal der betales boafgift af gælden.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt