• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Tvangsauktion giver en del overvejelser

Min datter og svigersøn er måske på vej mod en tvangsauktion med et hus, som de ejer i fællesskab. Et tvangssalg vil imidlertid ikke indbringe nok til at kunne dække deres gæld.
Kan min datter og hendes mand eventuelt få en gældssanering?
Skal alle kreditorerne acceptere en gældssanering?
I tilfælde af en skilsmisse hæfter min datter og hendes mand så for halvdelen af gælden?
Da jeg gør mig en del overvejelser om parrets økonomiske fremtid, vil jeg være glad for at vide lidt om reglerne på dette område.
Min datter og svigersøn er for tiden på understøttelse.
"K.D."

Svar:
TJA!, NEJ! samt BÅDE-OG!
Står din datter og hendes mand efter tvangsauktionen med en gæld, som de ikke har udsigt til at kunne afdrage, kan de ansøge skifteretten om at få en gældssanering. Men de får intet ud af at søge om det, før de igen er i arbejde, så det mere konkret kan vurderes, hvordan deres økonomiske situation er.
Din datter og hendes mand skal at yde et offer, hvis de får en gældssanering. De kommer til at betale afdrag de næste fem år til delvis dækning af gælden, og opfylder de denne aftale, bliver den resterende del af gælden slettet.
Kreditorerne kan ikke forhindre en gældssanering, for det er alene op til skifteretten at træffe afgørelser i disse sager.
Skulle din datter og hendes mand blive separeret eller skilt, hæfter de fortsat hver især for den fulde gæld. Det betyder, at deres kreditorer kan vælge kun at gå efter en af dem for hele beløbet.
I parrets indbyrdes forhold hæfter de derimod hver især for halvdelen af gælden. Kommer den ene af dem fx til at betale den fulde gæld til bank og kreditforening, kan vedkommende efterfølgende kræve halvdelen af beløbet fra sin tidligere ægtefælle. Men et sådant krav er kun noget værd, hvis den anden ejer værdier eller er i stand til at betale.
Efter en tvangsauktion går din datter og hendes mand en økonomisk mørk fremtid i møde. Der vil sandsynligvis gå nogle år, før en gældssanering bliver en realistisk mulighed, og i den periode får de vanskeligt ved at låne penge, fordi de står registreret som dårlige betalere.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt