• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi har fået tre opsigelser det seneste år

Vi har i fem år boet til leje i en ejerlejlighed, som ejeren nu ønsker at sælge. Derfor modtog vi for ti måneder siden en opsigelse med det varsel, der fremgår af vores lejekontrakt. Nemlig at begge parter kan opsige lejemålet med tre måneders varsel.
Da en af vore gode venner sagde, at udlejeren samtidig har pligt til at skrive, at lejerne kan gøre indsigelse, meddelte vi udlejeren, at vi ikke kunne acceptere hans opsigelse.
Derefter modtog vi en den samme opsigelse, men med en tilføjelse om, at hvis vi fortsat ikke kunne acceptere opsigelsen, så skulle vi inden seks uger gøre indsigelse.
Det gjorde vi skriftligt, og nu – tre uger senere – har vi modtaget en ny opsigelse. Denne gang fra en advokat, og her får vi et varsel på et år til at flytte, idet udlejeren selv ”ønsker at benytte det lejede”.
Er det lovligt at sende tre opsigelser af det samme lejemål inden for et år?
Kan I oplyse, hvad vi skal skrive til advokaten?
”O.S.”

Svar:
TJA! og til dels JA!
Det er ikke ulovligt at sende flere opsigelser og med forskellig begrundelse inden for et år, men det svækker udlejerens muligheder for at få medhold ved en efterfølgende boligretssag.
Vi kan ikke via et brevkassesvar foretage egentlig sagsbehandling og udforme svar til advokater m.v. Men I kan sende den pågældende advokat et anbefalet brev, som I af bevismæssige grunde beholder en kopi af, og hvor I blandt andet meddeler advokaten, at I ikke kan acceptere opsigelsen, idet jeres udlejer slet ikke kan opsige lejemålet med den omtalte begrundelse.
Derefter kan I henvise til lejelovens § § 84 litra d:
”Er det lejede en ejerlejlighed, omfattes lejeforholdet kun af opsigelsesretten, hvis lejemålet er indgået efter ejendommens udstykning i ejerlejligheder, og hvis lejeren ved lejeforholdets påbegyndelse var gjort bekendt med, at det lejede er en ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter § 83, litra a”.
Det er jeres udlejer, der skal bevise, at han har gjort jer opmærksom på den omtalte regel i lejeloven. Og står det ikke direkte i jeres lejekontrakt – hvad det med stor sandsynlighed ikke gør – bliver det umuligt for jeres udlejer at løfte denne bevisbyrde.
Desuden kan udlejeren ikke opsige lejemålet med en begrundelse som den omtalte, hvis udlejeren slet ikke ønsker at bo det, men derimod vil sælge ejerlejligheden.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt