• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg plages af cigarrøg fra underbo

I efteråret flyttede jeg ind i en skøn lejlighed i en ældre ejendom med i alt seks lejligheder. Men ret hurtigt blev jeg opmærksom på, at der er store gener ved min lejlighed, fordi min underbo – en ældre herre – ryger store cigarer såvel inde sin lejlighed som på den tilhørende altan.
Røgen trænger ind imellem ud på trappeopgangen og videre op til mig, lige som jeg ikke kan holde ud at være på min altan, når den ældre mand ryger cigarer på sin altan.
Jeg har flere gange kontaktet min udlejer, men han mener ikke, at han kan gøre noget ved problemet.
Er der regler i dansk lovgivning, som jeg kan henvise til for at få løst dette problem?
“J.A.”

Svar:
BÅDE-OG!
Din underbo har ret til at ryge alle de cigarer, som han har lyst til, i sin lejebolig og på den tilhørende altan. Det kan din udlejer ganske rigtigt ikke blande sig i.
Når man lejer en lejebolig, har man ret til at bruge den til sine private behov. Derfor kan udlejere ikke indføre regler om forbud mod rygning, forbud mod indtagelse af alkohol eller for den sags skyld forbud mod indtagelse af euforiserende stoffer.
Til gengæld kan du forlange, at dit lejemål er så tæt, at der ikke kan trænge røg ind, når din hoveddør og dine vinduer er lukkede. Det vil i givet fald være en fejl, som du gratis kan kræve udbedret.
Men at der stiger cigarrøg til vejrs fra altanen under din lejlighed, er der intet at gøre ved – måske bortset fra at du kan prøve at tage en snak med din underbo.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt