• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

To værelser er blevet til lejligheder

Kan I oplyse, hvornår et værelse er en lejlighed og omvendt rent beskatningsmæssigt?
Vi lejer to værelser ud. De er på ca. 15 m2 med hver sit lille tekøkken, mens badeværelset er fælles. Kommunen oplyser, at når der er selvstændigt afløb og kogeplade i værelset, betragtes værelset som en lejlighed, og derfor skal lejeindtægten beskattes som arbejdsindkomst.
Hvis vi fjerner kogepladen betragtes lejligheden som et værelse og lejeindtægten skal beskattes som kapitalindkomst med bundfradrag.
Kan det være rigtigt, at en løs kogeplade kan gøre forskellen?
“O.S.”

Svar:
JA! og NEJ!
Kommunen har ret i, at I ikke udlejer to enkeltværelser, der er en del af jeres egen bolig, men derimod to lejligheder. Et værelse med køkken bliver ganske rigtigt betragtet som en lejlighed, og det gælder, selv om I skriver “værelse” i lejekontrakten.
Rent juridisk gør den løse kogeplade ingen forskel. I stedet bliver det afgørende, om der er monteret en køkkenvask med afløb i hvert af de to lejemål.
I skal i øvrigt være opmærksomme på, at I ikke kan opsige de to lejemål med en måneds varsel efter lejelovens regler om værelser. Er begge beboelser udlejet, står I med det problem, at I slet ikke kan opsige lejerne, for i så fald er der tale om en udlejningsejendom med tre beboelseslejligheder.
Den lille forskel – køkkenvask og afløb – kan få stor betydning både i relation til beskatning af lejeindtægt og jeres mulighed for at opsige lejemålene!
J.G./E.F.

 

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt