• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min kone skal være ejer af begge vore huse

Da jeg driver egen virksomhed, har min kone og jeg talt om, at vores hus og sommerhus skal overdrages til hende, så hun alene står som ejer af begge huse.
Her har vi fået beregnet, at det vil udløse cirka 24.000 kr. i tinglysningsafgift, men at dette beløb kan spares, hvis vi ændrer vores fælleseje til fuldstændigt særeje.
Er det rigtigt?
Kan der være problemer ved at gøre det?
”H.G.”

Svar:
To gange JA!
Som udgangspunkt skal der betales 0,6 % i tinglysningsafgift af såvel husets som sommerhusets senere kontante ejendomsvurdering, hvis du overdrager de to huse til din kone. Men tinglyser I samtidig med overdragelsen af huset og sommerhuset en ægtepagt, hvor I aftaler, at I har særeje om alt, hvad I ejer, skal der ikke betales 0,6 % i tingslysningsafgift af husenes seneste kontante ejendomsvurdering.
Den omtalte afgiftsfrihed er indført ved en overdragelse af fast ejendom som led i deling af fællesboet efter separation eller skilsmisse, og den er blevet udvidet til også at gælde ved opløsning af formuefællesskabet uden separation eller skilsmisse.
Vi må dog advare mod at opløse formuefællesskabet for at spare ca. 24.000 kr. Hvis I skulle blive separeret eller skilt, skal der ikke ske ligedeling af jeres værdier, og det kan give store tab til den ene af jer, hvis I for at spare tingslysningsafgift har givet afkald på halvdelen af den samlede formue.
Opretter I efter nøje overvejelse og grundig rådgivning en ægtepagt om rent særeje – og dermed sparer tinglysningsafgift – kan I på et senere tidspunkt ved en ny ægtepagt ophæve særejeægtepagten og vende tilbage til formuefællesskabet. Det medfører ikke, at den sparede værdiafgift skal betales.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt