• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-To problemer med sommerhus på lejet grund

Min mand og jeg har et sommerhus på lejet grund, og hvor alle husene i området ligger på lejet grund. Vi har overtaget lejeaftalen efter min mor, der fik huset i 1963.
Nu påstår de nye lejere af den bagvedliggende grund, at vi skal flytte hegnet mod deres grund cirka fire meter tilbage, fordi der i 70’erne er lavet en lokalplan med lodgrænser. De henviser til skellet i lokalplanen. Men vores grund har været sådan i alle de år, hvor familien har lejet den.
Naboerne skriver, at de vil bestiller en skelafsætningsforretning, hvis vi ikke frivilligt – og inden tre uger – flytter hegnet.
Kan de gøre det?
Desuden kræver de samme naboer, at vi skal fælde nogle høje træer, der har stået på vores grund, siden min mor lejede den i 1963. Naboerne henviser til følgende vilkår i den omtalte lokalplan:
” … indtil 2,5 meter fra loddernes grænser må eventuel beplantning ikke overstige 1 m i højden, medmindre de omboende accepterer en større højde”.
Kan naboen få os dømt til at fælde træerne?
”H.K.”

Svar:
To gange NEJ!
Der kan ikke laves en skelafsætningsforretning, for de omtalte lodgrænser er ikke skel. I stedet er det en opdeling, som kommunen har lavet, så kommunen har noget at gå efter som en slags administrationsgrundlag for området, fx i forhold til ny bebyggelse på de lejede grunde.
Hvis jeres nabo vil forsøge at få flyttet grænsen mellem jeres grunde, er det sag mellem jeres nabo og udlejeren. Det har intet med skelafsætning at gøre.
En lokalplan kan ikke ændre bestående forhold, men udelukkende regulere fremtidige forhold. Derfor kan jeres nabo ikke få medhold i, at I skal fælde nogle høje træer, der har stået på jeres grund, inden lokalplanen blev vedtaget.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt