• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min svoger har indgået nyt ægteskab

Da min storesøster afgik ved døden for to år siden, overtog min svoger det hele. I de første måneder efter dødsfaldet havde vi god kontakt med ham, men det er totalt ophørt det seneste år.
Nu opdager jeg tilfældigvis, at min svoger har solgt huset, er flyttet til en helt anden del af landet og har indgået et nyt ægteskab.
Må han det uden at skifte boet med mine forældre?
Skal den førstafdødes forældre ikke arve halvdelen af deres datters dødsbo?
"A.Å."

Svar:
JA! og NEJ!
Du har misforstået arvelovens regler, for din svoger sidder ikke i uskiftet bo med dine forældre. Uskiftet bo findes kun i relation til din søsters børn, og efter det oplyste har hun ikke haft børn.
Da din søster døde, arvede hendes mand, dvs. din svoger, alt efter hende, og derefter står det ham frit, om han ønsker at indgå et nyt ægteskab.
Det er kun, hvis din svoger var forblevet ugift, at dine forældre ville kunne stå til at få arv, når han dør. Det fremgår af arvelovens § 15:
"Dør den længstlevende ægtefælle efter at have arvet den førstafdøde ægtefælle i henhold til § 9, stk. 2, herunder i henhold til et testamente, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger, medmindre den længstlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab…".
Men selv om din svoger ikke havde indgået et nyt ægteskab, ville han kunne afskære dine forældre fra at få arv, når han dør. Det fremgår af arvelovens § 15 stk. 4:
"Stk. 1-3 er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet".
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt