Min bror har lavet særeje til sin hustru. De har en datter, som er voksen og bor i udlandet.
Min bror har fire børn fra et tidligere ægteskab, hvor konen døde. Han har ingen kontakt med disse børn.
Nu er hans kone død, og det var hende, der havde et særeje.
Kan I svare på, hvem der arver boet – og dermed særejet – efter hustruen?
Skal de fire børn arve noget?
Er der noget, der hedder tvangsarv, når der er lavet et særeje?
”J.M.”
Svar:
JA!, NEJ! og JA!
Vi ved ikke, hvad du mener med, at din ”bror har lavet særeje til sin hustru”. I stedet har din bror og hans hustru oprettet en ægtepagt, hvor hans hustru har særeje. Men da der kan etableres skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og blandinger af de to særejetyper, dvs. såkaldt kombinationssæreje, kan arven efter din svigerinde blive delt på to måder.
1) Enten bliver hustruens særeje til fælleseje, og så kan din bror overtage det hele for at sidde i uskiftet bo med det fælles barn, der bor i udlandet.
2) Eller hustruens særeje skal deles med halvdelen til den fælles datter og halvdelen til din bror. Det bliver resultatet, hvis hustruen har haft fuldstændigt særeje, og hvis din bror og hans hustru ikke har oprettet et testamente.
Din brors fire særbørn arver intet, da deres far, dvs. din bror, fortsat er i live. Men din bror gør klogt i at oprette et testamente, hvor særbørnenes arv begrænses til det mindst mulige, dvs. tvangsarven, når han afgår ved døden. I modsat fald kommer hans fem børn til at dele alt ligeligt.
Da arveloven blev ændret med virkning fra 1. januar 2008, blev tvangsarven nedsat til det halve af, hvad den tidligere havde været. Men tvangsarvinger, dvs. ægtefælle og/eller børn, har fortsat krav på at arve 1/4 af deres arv ifølge arveloven som deres såkaldte tvangsarv. Det gælder, uanset om afdøde ejede sine værdier som fælleseje eller som fuldstændigt særeje.
J.G./E.F.