• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Store gener fra naboens høje elmetræ

Vores nabo har et måske 15 meter højt elmetræ, der står cirka halvanden meter fra skellet ind til os. Dette træ giver større og større gener for os, og det gælder især om efteråret, hvor tagrender og terrasse bliver fyldt med visne blade.
Vi har flere gange forsøgt at tale med naboen om træet, men han er totalt afvisende over for vores ønsker.
Kan vi bede hegnssynet om hjælp i denne sag?
Vi har læst om retsmægling og kan forestille os, at det må være en god mulighed, hvis vi ikke kan få en afgørelse ved hegnssynet.
Kan retsmægling benyttes i sager om høje træer?
"N.O."

Svar:
NEJ! og JA!
Hegnssynet kan ikke behandle sager om høje træer, medmindre træerne står i en ubrudt række i det meste af skellets længde og udgør et såkaldt "eget hegn".
Når det gælder enkeltstående træer, kan sagen kun afgøre ved domstolene, hvilket kan blive en både besværlig og bekostelig affære – især hvis I taber sagen.
Vi kan ikke vurdere, om I har udsigt til at vinde en retssag om elmetræet, for det afhænger af, om træet giver jer større gener, end man efter uskrevne naboretlige regler skal kunne acceptere. Derfor gør I klogt i at få en ekspert i naboret til at vurdere jeres gener fra træet i forhold til de afgørelser, der er truffet i alle lignende sager ved domstolene.
Sagen kan behandles som såkaldt retsmægling, men det forudsætter, at begge parter er indstillet på en forligsmæssig løsning. Og det er tilsyneladende ikke tilfældet, når jeres nabo er "totalt afvisende" over for jeres ønsker.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt