• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min mand giver mig store gaver

Jeg er gift med en ret så velhavende mand, der flere gange årligt giver mig et større beløb, fx 100.000 eller 200.000 kr., da jeg selv er uden indtægt. Men nu har vi fået oplyst, at der skal tinglyses en ægtepagt, når jeg får en sådan gave.
Kan det være rigtigt?
Min mand og jeg har i forvejen en ægtepagt, som blev oprettet, inden vi indgik ægteskab. Det er en ægtepagt, hvor vi hver især har særeje.
“A.H.”

Svar:
JA!
Juridisk set er det rigtigt, at gaver mellem ægtefæller kun er gyldige, hvis der bliver tinglyst en gaveægtepagt. Det fremgår af § 30 stk. 1 i lov om ægteskabets retsvirkninger:
“Gaver mellem forlovede, som skal tilfalde modtageren ved ægteskabets indgåelse, og gaver mellem ægtefæller må for at være gyldige ske ved ægtepagt. Dette gælder dog ikke sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår, ej heller gaver, som består i livsforsikring, overlevelsesrente eller lignende forsørgelse, som sikres den anden ægtefælle”.
En del af de overførte beløb er muligvis ikke gaver, men opfyldelse af din mands forsørgelsespligt over for dig. Men da det er meget uklart, hvor grænsen går, er det derfor det sikreste for dig, at der oprettes gaveægtepagt. I modsat fald risikerer du, at din mand i tilfælde af separation eller skilsmisse kan rejse krav om tilbagebetaling af de overføre beløb, fordi de er givet uden oprettelse af gaveægtepagt.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt