• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-En meget høj varmeudgift i lejemål

Midt på sommeren lejede vi et hus, der forgæves var forsøgt solgt, og som havde stået tomt i godt et år.
På det tidspunkt gjorde vi os ingen tanker om varmeudgiften, da solen stod højt på himlen, og der var dejlig lunt i huset. Men nu hvor nætterne er blevet koldere, har vi erfaret, at der ingen isolering er i ydervæggene, og at det allerede nu koster en mindre formue i fjernvarme.
I lejekontrakten er det aftalt, at vi skal afregne varmen direkte med varmeforsyningen, men det bliver ekstremt dyrt, hvis huset hele vinteren skal opvarmes til omkring 20 grader.
Kan vi forlange, at vores udlejer får isoleret væggene?
Er der andet, som vi kan gøre – altså ud over at flytte?

Svar:
NEJ! og JA!
Når I selv skal betaler til varmeværket, har I ingen mulighed for at tvinge jeres udlejer til at efterisolere huset. Det er kun i lejemål, hvor udlejeren leverer varme, at det kan lade sig gøre, såfremt varmeudgiften er meget høj. Denne mulighed fremgår af lejelovens § 46 a stk. 3:
”Leverer udlejeren varme og varmt vand, og overstiger udgifterne hertil ifølge det senest udsendte varmeregnskab for et år halvdelen af lejen for den pågældende periode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange, at der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand, der er angivet i en energiplan, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger…”
Gennemtvinger lejerne sådanne arbejder, kommer de imidlertid selv – via en huslejeforhøjelse – til at betale for dem, idet den omtalte regel slutter med følgende:
”Det er en betingelse, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samtidig giver tilslutning til en lejeforhøjelse til dækning af samtlige de udgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse”.
Hvis I får meget store udgifter til varme, kan I gøre noget andet. Nemlig indlede en sag ved huslejenævnet om huslejens størrelse, for det vil indgå i vurderingen af ”det lejedes værdi”, hvad jeres samlede boligudgift løber op i.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt