• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Mine børn skal sikres sommerhuset

Inden længe indgår min samlever og jeg ægteskab, og det afføder en række overvejelser om vores værdier, og hvad der skal ske, når den første af os falder fra.
Jeg har to børn, mens min samlever har et, og vores respektive børn er i alderen 40 til 51 år.
Vort ægteskab skal gøre det muligt for den længstlevende af os at sidde i uskiftet bo, og vi er klar over, at vores børn skal give samtykke til det. Til gengæld kan jeg ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre, hvis min ægtefælle bliver den længstlevende og skulle få den idé, at hun vil sælge mit sommerhus. Jeg ønsker nemlig, at mine to børn skal have sommerhuset i sidste ende.
Kan jeg forbyde min ægtefælle at sælge sommerhuset, hvis hun sidder i uskiftet bo med mine børn?
Er der andet, som jeg kan gøre, for at sikre mine to børn sommerhuset i den omtalte situation?
Kan vi selv skrive de nødvendige papirer?
“D.J.”

Svar:
NEJ!, NEJ! og atter NEJ!
Hvis din ægtefælle bliver den længstlevende af jer, og hvis hun sidder i uskiftet bo med dine to børn, har hun en ejers rådighed over det hele. Derfor kan hun som udgangspunkt frit sælge sommerhuset.
Men det kan du forhindre, såfremt du får tinglyst en deklaration på ejendommen om, at den ikke må pantsættes eller sælges uden samtykke fra dine to børn.
Du gør klogt i at købe assistance til at få udformet deklarationen og til at få gennemført en digital tinglysning, for det er næppe noget, som du selv kan gøre.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt