• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min veninde mister penge på ægtepagt

En af mine veninder flyttede for kort tid siden fra sin mand, fordi hun skal skilles.
Min veninde var sikker på, at hun skulle have en større sum penge. Men nu viser det sig, at de væsentlige værdier i ægteskabet tilhører manden, og det skulle fremgå af en ægtepagt.
Jeg vil meget gerne hjælpe min veninde, der er gået psykisk ned, fordi hun ikke får de penge, hun havde regnet med. Men hun ønsker ikke at vise mig ægtepagten.
Kan jeg få aktindsigt i ægtepagten, uden min veninde får kendskab til det?
“L.D..”

Svar:
JA!
Alle ægtepagter fra hele landet skal tinglyses i Personbogen ved retten i Århus, og her kan du henvende dig for at se eller eventuelt få en kopi af ægtepagten mellem din veninde og hendes mand. Tinglysningskontoret har til huse i Kannikegade 16, 8000 Århus C, og du kan få oplysninger på hverdage fra kl. 9 til 12 på tlf. 86129145.
Din veninde får kun kendskab til din henvendelse til tinglysningen, hvis du fortæller hende det.
Men selv om du kan få indsigt i, hvad der står i ægtepagten, giver det dig næppe mulighed for at hjælpe din veninde. Det kræver juridisk indsigt at redegøre for, hvordan boet skal deles, og hvad din veninde eventuelt kan fremsætte af krav. Derfor gør du sandsynligvis klogest i at overlade denne rådgivning til den juridiske specialist, som din veninde benytter i forbindelse med sin skilsmisse.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt