• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg skal skilles fra mand og hus

Af private årsager har min mand og jeg besluttet, at vi vil skilles. Derfor er jeg flyttet til en anden adresse, mens min mand fortsat bor i huset.
Min mand påstår, at jeg skal fortsætte med at betale halvdelen af udgifterne på huset, indtil vi er skilt, fordi vi begge står som ejere af huset.
Er det rigtigt?
Jeg har ikke råd til at betale halvdelen af udgifterne i min nuværende situation, hvor jeg også skal betale husleje et andet sted.
Kan jeg eventuelt forlange, at min mand skal overtage huset, når han fortsat bor i det?
“L.E.”

Svar:
Til dels JA! og NEJ!
Når I ejer ejendommen halvt om halvt, dvs. i lige sameje, skal du betale halvdelen af udgifterne, indtil ejendommen bliver solgt. Til gengæld skal der i opgørelsen over jeres fælleseje posteres en såkaldt fiktiv husleje fra din mand for at bo i huset, og denne husleje skal svare til, hvad huset ville kunne udlejes for til anden side. Dermed får du via boopgørelsen en husleje på 50 % af, hvad der kunne opnås ved udlejning af hele huset.
Beregningen af fiktiv husleje skal ske fra skæringsdagen og fremefter, dvs. fra den dag, hvor der udstedes bevilling til eller afsiges dom om separation eller skilsmisse, medmindre en tidligere skæ-ringsdag er aftalt. Jeres formuefællesskab ophører pr. denne dato.
Når din mand forbliver boende i huset, skal han selv betale alle udgifter til el, vand og varme.
Du kan ikke forlange, at din mand skal købe din halvdel af huset. Men du han via skifteretten få gennemtvunget, at huset sælges, og dermed bliver din mand nødt til at finde sig en anden bolig.
Efter det oplyste gør du klogt i at kontakte en advokat, der kan hjælpe dig med bodelingen og even-tuelt gennemtvinge et salg af huset.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt