• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Udlejer skal snart på efterløn

Jeg kan snart gå på efterløn, men jeg er i tvivl om, hvad der bliver modregnet i min efterløn, når jeg har en udlejningsejendom med fire lejemål, og hvor jeg selv bor i det ene.
Bliver min huslejeindtægt modregnet i efterlønnen?
Jeg har hørt, at en ejendom som den omtalte kan betragtes som et investeringsobjekt, og at den dermed ikke får indflydelse på min efterløn.
Kan I oplyse, hvad jeg skal gøre for at min ejendom bliver et investeringsobjekt?
"P.S."

Svar:
BÅDE-OG! samt JA!
Når man ejer udlejningsejendomme, driver man selvstændig virksomhed, og indtægter fra selvstændig virksomhed vil som udgangspunkt medføre fradrag i efterlønnen. Men bliver driften af din virksomhed lagt om, så udlejningen udelukkende er såkaldt formueforvaltning, får indtægten ikke indflydelse på størrelsen af din efterløn.
Du må ikke selv udføre arbejde i forbindelse med din ejendom, dvs. der skal være ansat en vicevært, eller lejerne skal selv sørge for trappevask m.v. Desuden skal du have en anden, fx en revisor, til at stå for administrationen af ejendommen.
Det er kun, hvis du ikke selv arbejder i virksomheden – i dette tilfælde udlejningsvirksomheden – at det vil være en formueforvaltning, som ikke får indflydelse på din efterløn.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt