• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi har selv udformet vores testamente

Min hustru og jeg har hver et barn, men vi har ingen sammen. Vi er enige om, at de to børn skal dele alt, hvad vi hver især ejer, når den sidste af os dør. Derfor har vi udformet et testamente med en sådan bestemmelse.
Kan den længstlevende af os lave om på fordelingen?
Vi har skrevet i testamentet, at den længstlevende skal have ret til at sidde i uskiftet bo.
Er vores børn forpligtede til at respektere dette vilkår?
Er der andet, vi skal være opmærksomme på?
"N.A."

Svar:
PAS PÅ!
Selv om I har ret til at udforme et testamente på egen hånd, tyder alt på, at I gør klogt i at købe juridisk assistance til at få tilbagekaldt det pågældende testamente og oprettet et nyt. Dels kan I ikke i et testamente forpligte førstafdødes barn til at give tilladelse til uskiftet bo, og dels bør et testamente indeholde et vilkår om længstlevendes mulighed for at ændre det.
Ud over de omtalte fejl er der meget, som I "skal være opmærksomme på", hvis I ønsker at længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo, og at jeres respektive børn deler alt ligeligt i sidste ende. Det vil imidlertid føre alt for vidt at nævne det hele i et enkelt brevkassesvar, så derfor nøjes vi med følgende fire forhold:
1) Hvis jeres to børn er voksne, kan de allerede nu give forhåndssamtykke til uskiftet bo.
2) Men uanset om I får et sådant samtykke eller ej, bør jeres testamente tage højde for, hvad der skal ske, hvis den længstlevende af jer alligevel ikke vil sidde i uskiftet bo eller på et tidspunkt vælger at skifte boet.
3) I skal overveje, hvad der skal ske med arven, hvis et af jeres børn dør før jer.
4) I skal overveje, om arven til børnene skal være fælleseje eller særeje.
Vores bedste råd vil være, at I med fordel kan få en specialist til at udforme jeres testamente, for det bestående er desværre ikke meget værd.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt