For en halv snes år siden oprettede mine forældre et testamente, hvor det blev bestemt, hvordan arven skal fordeles, når den længstlevende af dem dør.
Min mor havde tre børn fra et tidligere ægteskab, mens min far havde to fra sit tidligere ægteskab. Sammen fik de et barn, dvs. vi var seks halv- og helsøskende i alt.
Da mine forældre oprettede testamentet, skrev fem af os under på, at den længstlevende må sidde i uskiftet bo.
Nu er min mor død, og jeg er i tvivl om, hvorvidt der skal udbetales arv. En af mine brødre døde omkring det tidspunkt, hvor testamentet blev oprettet, og derfor nåede han ikke at skrive under på erklæringen om uskiftet bo. Denne bror efterlader sig en datter.
Skal denne datter have sin arv nu?
Kan hun lade arven stå, indtil min stedfar dør?
“B.P.”
Svar:
MÅSKE! og JA!
Når din bror har efterladt sig en datter, står denne datter til at arve den andel af værdierne i din mors dødsbo, som din bror ellers skulle have haft. Og hun kan forlange at få arven, da der ikke er givet forhåndssamtykke til uskiftet bo.
Hvis den omtalte datter er voksen, står det hende frit at vælge, om hun vil have arven nu, eller hun i stedet vil give samtykke til uskiftet bo. Det er med andre ord op til hende, om hun vil “lade arven stå, indtil hendes stedbedstefar dør”.
Juridisk set er der i øvrigt noget galt med din beskrivelse af, hvor mange der gav tilladelse til uskiftet bo. Det er kun de børn, der ikke er fælles, som skal give samtykke. Din mors og stedfars fælles barn skal ikke, for den længstlevende af to forældre har ret til at udtage det hele og sidde i uskiftet bo med fælles børn, hvis der har været fælleseje eller skilsmissesæreje i ægteskabet.
J.G./E.F.