• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Ekskærste har optaget alle samtaler

Jeg har haft en del diskussioner med min kæreste, efter vi flyttede fra hinanden, og bølgerne er ind imellem gået temmelig højt. Nu meddeler hun mig, at hun har optaget alle vores telefonsamtaler, og at jeg får problemer, hvis hun afspiller samtalerne for mine venner.
Må min ekskæreste lade andre lytte til de samtaler, som hun har optaget?
Er det lovligt at optage telefonsamtaler, uden den anden part bliver orienteret om det på forhånd?
"V.P."

Svar:
NEJ! og JA!
Lad os begynde bagfra, for din ekskæreste har ret til at optage samtaler, hun selv er en del af, og hun behøver ikke meddele det til dig forinden.
Til gengæld må hun ikke offentliggøre, hvad du har sagt til hende i en privat telefonsamtale, fx ved at lade dine eller sine venner høre samtalerne. Det er en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om "freds- og ærekrænkelser".
Send eventuelt din ekskæreste et anbefalet brev, som du af bevismæssige grunde beholder en kopi af, og hvor du gør hende opmærksom på, at hun risikerer en privat straffesag, hvis hun offentliggør jeres telefonsamtaler. Du kan understrege alvoren ved at citere straffelovens § 264 d, der bestemmer følgende:
"Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person".
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt