• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

Samlevere vil selv skrive testamente

Min kæreste og jeg har boet sammen i fem år, og vi har hver især børn, men ingen sammen. Nu vil vi oprette et testamente, hvor vi sikrer hinanden mest muligt, og hvor vores børn stilles lige, når den sidste af os dør.
Kan vi selv skrive testamentet?
Er der noget, som vi skal være særlig opmærksomme på?
Kan den længstlevende af os sidde i uskiftet bo?
"J.T."

Svar:
TJA!, JA! og NEJ!
Den danske lovgivning indeholder ingen krav om, at advokater eller jurister skal medvirke ved udformningen af et testamente. Derfor har I ret til at skrive dokumentet selv. Men vi kan på ingen måde anbefale jer at gøre det, da der er en del, som I skal tage højde for, hvis I vil begunstige hinanden mest muligt og indføre ligedeling mellem jeres børn i sidste ende.
Da pladsen her i brevkassen ikke rækker til at gennemgå alt dét, der skal tages højde for, nævner vi fem ting. Nemlig:
1) At førstafdødes børn har krav på tvangsarv og derfor skal arven ikke deles lige mellem alle jeres børn, når den sidste af jer dør. Der skal tages højde for den tvangsarv, som tidligere blev udbetalt.
2) At boafgiften (tidligere kaldet for arveafgift) ikke er den samme for egne børn som for en samlevers børn.
3) At I kan afgå ved døden samtidigt, dvs. det er ikke kun arven efter længstlevende, der skal deles mellem jeres børn.
4) At I efter den nye arvelov har mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor længstlevende kan arve op til 7/8 af førstafdødes værdier, og hvor I kan give hinanden særlige skiftefordele.
5) At I med fordel kan gøre arven til længstlevende og til jeres respektive børn til særeje.
Den længstlevende af to samlevere kan ikke overtage det hele og sidde i uskiftet bo med førstafdødes børn. Denne mulighed findes kun for ægtefæller.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt