• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min kæreste er flyttet fra vores lejlighed

For et stykke tid siden lejede min kæreste og jeg en lejlighed. Vi skrev begge under på lejekontrakten. Men nu er vores forhold gået i stykker, og min kæreste er flyttet fra lejligheden.
Efter min kæreste flyttede, har han meddelt udlejeren, at han ikke længere bor på adressen, og at hans navn skal fjernes fra lejekontrakten. Derfor har jeg fået et brev, hvor udlejeren skriver, at jeg enten skal skrive under på, at jeg også opsiger lejeaftalen, eller at jeg alene overtager lejekontrakten. Men jeg vil ikke overtage hans andel af kontrakten, for jeg har ikke råd til at betale huslejen alene.
Kan det være rigtigt, at min kæreste bare kan stikke af og lade mig hænge på en lejekontrakt, som han også har skrevet under på?
Kan I oplyse, hvad jeg kan gøre i den omtalte situation?
“L.H.”

Svar:
NEJ! og JA!
Når du og din kæreste skriver under på en lejekontrakt, så hæfter I solidarisk for huslejen og andre udgifter i forbindelse med lejemålet, fx udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Derfor kan din ekskæreste ikke bare blive frigjort for sin hæftelse, fordi han vælger at flytte til en anden adresse.
Hvis du også fraflytter lejligheden, kan udlejeren rette sit krav mod jer begge. Det er konsekvensen af en solidarisk hæftelse.
Udlejeren kan frit vælge, om han kun at gå efter dig, eller om han kun vil gå efter din ekskæreste, og den af jer, der kommer til at betale, kan efterfølgende kræve den anden af jer for halvdelen af beløbet.
Ønsker du at forblive boende, så har udlejeren ret i, at du skal overtage alle forpligtelser efter lejekontrakten. Derfor gør du sandsynligvis klogest i at opsige lejemålet og fraflytte, så der fortsat er en solidarisk hæftelse.
Når du efter eget udsagn “ikke har råd til at betale huslejen alene”, bliver du under alle omstændigheder nødt til at flytte. Og i den situation kan du med fordel forsøge at få udlejeren til at rette sine eventuelle krav mod din ekskæreste.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Private lejemål

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt