• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg har købt en stjålen fladskærm

Jeg købte for et halvt år siden en brugt fladskærm, som jeg ikke var tilfreds med, og derfor solgte jeg den igen et par måneder senere. Men nu skal jeg til afhøring hos kriminalpolitiet, fordi fladskærmen har vist sig at stamme fra et tyveri.
Kan jeg blive dømt for hæleri, når jeg har købt fjernsynet i god tro?
Jeg betalte 3.000 kr. for fladskærmen, som i øjeblikket koster ca. 7.000 kr. i butikkerne i en nyere model, men jeg fik ingen kvittering.
Står jeg med en dårlig sag?
"M.G."

Svar:
MÅSKE! og JA!
Hvis der var omstændigheder ved købet, der burde have fået dig til at tænke dig om, kan du ikke klare frisag ved at henvise til din "gode tro". I så fald har du handlet groft uagtsomt ved at købe fladskærmen uden at sikre dig dokumentation for, at den ikke var stjålen. Det fremgår af straffelovens § 303, der bestemmer følgende:
"Den, som udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden lignende måde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder".
Du skal kunne sandsynliggøre, at du var i god tro, da du købte fladskærmen, og det kan du næppe efter det oplyste. I den sammenhæng bliver det ret så afgørende, hvor du købte fladskærmen, fx på et værtshus eller via en annonce, hvad du kan oplyse om sælgeren, fx fuldt navn og adresse, og om du har en kvittering. Desuden vil politiet interessere sig for, hvad du fik for fladskærmen, da du solgte den igen.
Selv om det er op til domstolene at afgøre en sådan sag, står du med stor sandsynlighed til en dom for hæleri.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt