• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vi blev advaret mod køb af kopivarer

Min mand og jeg er netop vendt hjem efter en ferie i Tyrkiet, hvor det er muligt at købe et væld af kopivarer, fx falske Gucci-tasker, guldringe fra Georg Jensen og Rolex-ure.
Vores guider advarede os mod at købe kopivarer og sagde, at vi kunne få store bøder, når vi skulle gennem tolden her i landet. Men vores bekendte mener, at det er forkert, og at vi ikke kan få bøder for at indføre sådanne kopivarer.
Kan I fortælle, hvad der er juridisk rigtigt?
"Y.H."

Svar:
JA!
Hvis I køber kopivarer i fx Tyrkiet, og hvis beløbet er under den grænse, som I må indføre varer for i jeres personlige bagage, har politiet og tolderne ingen mulighed for at konfiskere varerne og give jer bøder. I Danmark er det ikke forbudt for almindelige forbrugere at købe eller eje kopivarer.
At I overtræder de regler, der beskytter designs fra de pågældende mærkevarefirmaer, er en anden og såkaldt civilretlig sag. Gucci, Georg Jensen og Rolex kan kræver kopierne destrueret, lige som I måske kan blive dømt til at betale erstatning for krænkelse af deres rettigheder hvad angår design osv. Men det er ikke sager, som politi og toldvæsen af egen drift skal hjælpe de pågældende firmaer med.
Til gengæld skal I være opmærksomme på, at flere andre lande har meget strikse regler, når det gælder kopivarer. Medbringer I fx en falsk Gucci-taske, som I har købt i Tyrkiet, på en rejse til Frankrig, kan det franske politi og toldvæsen konfiskere og destruere den, og I risikerer en større bøde.
I Italien kan I få bøder på helt op til 75.000 kr. for at købe en kopivare, fx et par falske Gucci-solbriller hos en af de mange gadesælgere, der typisk faldbyder et større sortiment af piratvarer på et tæppe. Men bliver købet ikke opdaget af de italienske myndigheder, kan I risikofrit tage solbrillerne med til Danmark i jeres personlige rejsebagage.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt