• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Mors hus kan kun sælges med tab

Min mor blev alene sidste år, da min far døde. Hun sidder nu i uskiftet bo i deres parcelhus.
En salgsvurdering fra en ejendomsmægler sidste år viste, at min mor højst kan regne med at sælge huset for omkring 1 mio. kr., og måske er prisen faldet yderligere. Men gælden til kreditforeningen og de indefrosne ejendomsskatter er nu på omkring 1,2 mio. kr.
Min mor har afdragsfri lån i huset, og hun skal begynde at betale afdrag om ca. 2,5 år. Hun har med de gældende regler ikke mulighed for at forlænge den afdragsfri periode, da gælden er større end værdien. Med hendes løbende pensionsindtægt har hun kun mulighed for at betale afdragene ved at tage af sit indestående i banken på ca. 100.000 kr.
Kan I svare på, hvad der sker, hvis hun forsøger at sælge huset, og hun kun kan få 1 mio. kr. for det?
Er en pensionist, som kun har sin pension, stillet lige så ringe som andre mennesker i samme situation?
Kan kreditforening og kommune kræve modregning i hendes løbende pension for at dække gælden?
Min mor modtager to former for pension, almindelig folkepension og tjenestemandspension, idet min far var ansat ved DSB.
Er min mor stavnsbundet til at blive boende i huset?
”K.K.”

Svar:
To gange JA! og to gange MÅSKE!
Hvis din mor sælger huset for 1 mio. kr., står hun med et tab på cirka 200.000 kr., og heraf kan hun efter det oplyste betale ca.100.000 kr. med sin formue i banken. De resterende 100.000 kr. kan hun forsøge at låne, men kan hun ikke det, har hun ingen mulighed for at sælge huset.
Det har ingen betydning, om din mor er i arbejde eller modtager folkepension. Hun er stillet på nøjagtig samme måde i forhold til kreditorer m.v.
Din mors kreditorer kan gøre udlæg i hendes formue og hendes pensioner, når de udbetales, men der er en grænse. Nemlig det såkaldte rådighedsbeløb, som ikke kan røres, og det udgør i 2013 5.740 kr. om måneden. Får din mor udbetalt mere end dette beløb i form af de to pensioner, kan hendes kreditorer gå efter det overskydende beløb.
I gør klogt i at få gennemgået din mors muligheder hos en neutral økonomisk rådgiver, som fx kan vurdere mulighederne for en omlægning af lånet i huset. Vi kan kun svare på det juridiske, og her er din mors situation desværre ikke den bedste.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt