-Må kommunen forlange et rykkergebyr på 250 kr., fordi jeg betalte en regning på 64 kr. fem dage for sent?
-Kan et stormagasin frit bestemme, hvor stort rykkergebyr, jeg skal betale?
-Hvor meget må en malermester tage i rente, fordi jeg har glemt at betale hans opkrævning?
Ind imellem kommer vi alle sammen til at betale en regning for sent, og det ærgrer vi os over, når vi senere modtager en såkaldt "erindringsskrivelse", hvor forglemmelsen koster yderligere kroner og øre i form af rykkergebyr og strafrenter.
Selv om udgiften til at sende en rykkerskrivelse må formodes at være den samme for en offentlig myndighed og en privat forretningsdrivende, gælder der forskellige regler på dette område. Politikerne har ganske enkelt valgt at give det offentlige en stor juridisk og økonomisk fordel hvad angår rykkergebyrer og strafrenter.
Dansk lovgivning indeholder et loft over rykkergebyrernes størrelse, men dette loft afhænger af, om det beløb, du skylder, bliver opkrævet af:
1) En kommune.
2) En forretningsdrivende.
3) En udlejer.
Hvis der er tale om en ydelse, som opkræves af kommunen eller amtskommunen, kan du pålægges at betale et rykkergebyr på "højst 250 kr." – som der står i loven. De fleste kommuner har imidlertid valgt at se bort fra ordet "højst", så de opkræver fast 250 kr. i rykkergebyr.
Kommunerne kan kun forlange et rykkergebyr på op til 250 kr., hvis det gælder en ydelse, der efter loven er tillagt udpantningsret. Derfor kan en kommune blandt meget andet forlange et rykkergebyr på 250 kr., hvis du fx undlader at betale en regning for kommunal fjernvarme eller vuggestue til tiden. Og det gælder uanset, om den kommunale regning skulle lyde på et meget lille beløb, fx 17 eller 22 kr.
Undlader du fortsat at betale regningen og rykkergebyret, kan kommunen uden videre forsøge at inddrive pengene ved at foretage udlæg i dine værdier, lige som kommunen i en del tilfælde kan tilbageholde beløbet i din løn.
Hvis der i stedet er tale om en ydelse, som opkræves af en forretningsdrivende, bliver reglerne helt anderledes, selv om udgiften til at sende en rykkerskrivelse sandsynligvis er den samme. Den forretningsdrivende må nemlig maksimalt kræve et rykkergebyr på "højst 100 kr. inkl. moms", og den forretningsdrivende får ikke tillagt en automatisk udpantningsret.
Begynder en forretningsdrivende, fx et forsikringsselskab eller et stormagasin, at argumentere med, at der står et andet og højere rykkergebyr i aftalen med dig, skal du ikke lade dig narre. Det omtalte loft på 100 kr. gælder nemlig uanset, hvad der måtte stå i vilkårene, for loven kan "ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale ved handelsbrug eller anden sædvane".
Forretningsdrivende må maksimalt sende dig tre skrivelser, hvor du skal betale et rykkergebyr på 100 kr., når kravet gælder "den samme ydelse". Disse rykkere skal være sendt med mindst ti dages mellemrum".
Hvis du ikke betaler din husleje til tiden og modtager en rykkerskrivelse fra din udlejer, kan du forpligtes til at betale et rykkergebyr på 250 kr. efter lejelovens § 93 stk. 2.
Undlader du at betale rykkergebyret sammen med den skyldige husleje, kan udlejeren ophæve dit lejemål, så du straks skal fraflytte lejemålet.
Ud over rykkergebyrer risikerer du at skulle betale strafrenter af det beløb, du skylder kommuner eller forretningsdrivende. Men også på dette område bliver det offentlige stillet langt bedre end private virksomheder.
Vælger en kommunen at kræve strafrente, kan den i mange tilfælde forlange "1 procent pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdato at regne", mens de fleste private virksomheder må nøjes med en årlig strafrente på 7 procent over Nationalbankens udlånsrente pr. d. 01.01. og 01.11.", hvilket p.t. vil sige 8,05 % procent om året.
Hvis du som forbruger bliver opkrævet en højere strafrente fra et stormagasin eller en håndværker, fx 1 procent pr. måned, kan du roligt undlade at betale det overskydende beløb. Rentelovens regler kan ikke fraviges til skade for dig, når du som forbruger køber varer og tjenesteydelser.
Enkelte virksomheder må dog godt kræve en højere strafrente, for loven omfatter ikke banker, sparekasser, andelskasser og kreditforeninger, der er godkendt af staten.
Denne artikel er lagt ud på JuraEksperten.dk som ren forbrugeroplysning.