Efter vores søn flere gange havde truet os på livet for at få penge til stoffer og var dømt to gange for vold mod kærester, valgte vi at afbryde forbindelsen med ham.
Nu er min kone død, og i skifteretten blev jeg rådet til at vælge uskiftet bo. Men jeg er i tvivl, om det var det rigtige, for jeg har senere fået oplyst, at jeg kun kan testere over min halvdel af boet.
Var uskiftet bo et forkert valg?
Jeg ønsker, at gøre vores søn så arveløs som muligt.
”P.H.”
Svar:
TJA!
Det undrer os, hvis en medarbejder i skifteretten har rådgivet dig på en sådan måde, for det bør skifteretterne på ingen måde gøre. Skifteretten skal forholde sig helt neutral, når det gælder valg af skifteform.
Der er imidlertid intet ”forkert” i at vælge uskiftet bo, for du kan på et hvilket som helst tidspunkt træffe et andet valg, fx at du vil have boet skiftet. Hermed får jeres søn en fjerdedel af værdien af det uskiftede bo som arv efter sin mor. Men det vil han også få, hvis du fortsætter med at sidde i uskiftet bo, indtil du afgår ved døden.
Du og din kone havde gjort klogt i at oprette et testamente, hvor jeres søn blev beskåret til det mindst mulige. Når I ikke fik det gjort, kan du ganske rigtigt kun råde over din halvdel af det uskiftede bo, og her kan du begrænse jeres søn til at arve en fjerdedel af dine værdier, hvilket svarer til en ottendedel af hele det uskiftede bo.
Da jeres søn står til at arve halvdelen af sin mors andel af det uskiftede bo, og hvis du begrænser ham til en fjerdedel af din andel af det uskiftede bo, ender han med en arv på 5/8 af det uskiftede bo.
Hvis den samlede værdi af det uskiftede bo på et tidspunkt kommer under 730.000 kr., kan du begære det hele udlagt til dig som et såkaldt ægtefælleudlæg. Derefter kan du oprette et testamente, hvor du får begrænset tvangsarven til jeres søn til en fjerdedel – og dermed en fjerdedel af det hele.
Desuden vil et ægtefælleudlæg bevirke, at du har ret til at forære alt væk, hvis du skulle have lyst til det.
J.G./E.F.