• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Jeg modtog en stævning på min søns vegne

Min søn er håndværker og rejser meget rundt i landet. Derfor har han sin postadresse hos mig, hvor han henter sin post hver tredje eller fjerde måned.
Forleden kom en stævningsmand, der forkyndte en stævning mod min søn og ville aflevere brevet til mig. Men jeg nægtede at modtage det. Derefter smed han stævningen ind af brevsprækken og sagde, at det var min pligt at modtage og aflevere brevet til min søn.
Kan det være rigtigt?
Min søn er en voksen mand.
"M.R."

Svar:
JA!
Det fremgår af retsplejeloven, at du har pligt til at aflevere stævningen til din søn, og at du kan blive erstatningsansvarlig, hvis du ikke gør det.
Loven fastslår følgende:
"Træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse ske på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til husstanden, eller, hvis den pågældende bor til leje i en andens bolig, for udlejeren eller dennes ægtefælle, for så vidt de pågældende træffes på bopælen eller opholdsstedet".
"Nægter en person, for hvem forkyndelse kan ske, uden rimelig grund at modtage forkyndelse, eller undlader han, efter at forkyndelse er sket, at overlevere, hvad han har modtaget ved forkyndelsen, til vedkommende, selv om dette kunne være sket uden væsentlig udgift eller besvær, kan han ved kendelse tilpligtes at erstatte omkostninger, der er en følge af hans nægtelse eller undladelse".
Du gør klogt i straks at give brevet videre til din søn, idet han risikerer at blive dømt, hvis han undlader at møde op i retten, fordi du undlod at orientere ham om stævningen.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt