• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-En uventet efterregning i dødsboet

Min svigermor døde for godt fem måneder siden, hvor vi straks opsagde hendes lejebolig med tre måneders varsel.
I løbet af de efterfølgende to måneder fik vi tømt lejligheden og afleveret nøglerne til udlejeren, der ikke havde tid til at gennemgå lejligheden sammen med os. Vi ville høre nærmere meddelte han, da han fik nøglerne.
Boet blev hurtigt gjort op, og der er afleveret en boopgørelse i to eksemplarer til skifteretten. Men nu har vi modtaget en regning på 43.000 kr. for istandsættelse af lejligheden.
Udlejeren skriver, at lejligheden var nyistandsat ved indflytningen, og at det fremgår af lejekontrakten, at den skal være i samme stand ved fraflytningen.
Kan min kone og hendes søster, der er de to eneste arvinger i boet, forpligtes til hver især at betale halvdelen af regningen på 43.000 kr.?
Det fremgår af svigermors papirer, at der var en del penge på lejlighedens vedligeholdelseskonto.
Skal udlejeren bruge disse penge til at betale noget af istandsættelsen?
”T.P.”

Svar:
Sandsynligvis NEJ! og NEJ!
Hvis der er indrykket proklama i Statstidende, som der skal i alle dødsboer, og hvis fristen på otte uger er udløbet, så er udlejeren for sent ude med sit krav. Det skulle have været anmeldt – eventuelt som et foreløbigt krav, der først kan gøres endeligt op senere – inden proklamafristen udløb. I modsat fald er det bortfaldet, dvs. din kone og hendes søster kan ikke forpligtes til at betale regningen på 43.000 kr.
Pengene på lejlighedens indvendige vedligeholdelseskonto kan ikke bruges til istandsættelse i forbindelse med fraflytning. I stedet overgår kontoen til den nye lejer af boligen. Det fremgår af lejelovens § 23, som bestemmer følgende:
”Er lejeaftalen opsagt af en af parterne, kan lejeren ikke fremsætte krav efter stk. 1 og 2, (dvs. krav på istandsættelse)”.”Ved genudlejning skal vedligeholdelseskontoen videreføres, og udlejeren skal oplyse den nye lejer om, hvilket beløb der ved lejeforholdets begyndelse er til rådighed til vedligeholdelse”.
J.G./E.F.
 

Skrevet i: Brevkasse - Sikring ved død

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt