• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Bank nægter at rette sig efter fuldmagten

For nogle år siden oprettede min ægtefælle og jeg en generalfuldmagt efter en model, vi havde lånt af en bekendt. I dokumentet står følgende:
“Jeg giver herved min ægtefælle… (navn, personnummer og adresse) fuldmagt til at bestyre samtlige mine formueretlige forhold, hvis min mentale tilstand ikke længere er tilstrækkelig”.
Nu er min mand desværre blevet stærkt dement, og derfor har jeg haft behov for at bruge den fuldmagt, han har udstedt til mig. Men banken vil ikke acceptere den.
Kan banken nægte at rette sig efter fuldmagten?
Er der et sted, hvor jeg kan klage?
“V.J.”

Svar:
JA! og NEJ!
Du og din mand har desværre brugt en model, der juridisk set er helt forkert, for fuldmagten er gjort betinget af noget, som banker og andre hverken kan eller vil kontrollere rigtigheden af. Nemlig følgende forbehold: “hvis min mentale tilstand ikke længere er tilstrækkelig”.
En generalfuldmagt skal udformes, så der ikke er betingelser, og så den gælder straks, den er dateret og underskrevet. Derfor er banken i sin gode ret til at afvise fuldmagten, og der er ingen steder, hvor du kan klage. Det er ret beset jeres eget ansvar, at I skriver et hjemmegjort og juridisk forkert dokument af og efterfølgende står med et dokument, som I ikke kan bruge.
Hvis din mand er blevet så dement, at han ikke længere forstår betydningen af en fuldmagt, kan han ikke udstede en ny, der er udformet korrekt. Derfor bliver du nødt til at få beskikket en værge for din mand for at få adgang til hans bankkonti m.v.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Trygt ægteskabeligt samliv

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt