Vores mors samlever gennem de seneste 14 år er afgået ved døden, og min mor og samleverens to voksne børn har i fællesskab fået boet udlagt til privat skifte.
Det valgte de at gøre, fordi mors samlever ud over indbo og bil udelukkende efterlader sig kontanter og værdipapirer.
Der er et testamente, hvor vores mor skal arve mest muligt, og de tre arvinger er enige om, hvordan arven skal fordeles. Men de kan ikke finde ud af at beregne boafgiften.
Kan I oplyse, hvordan boafgiften beregnes i et sådant tilfælde?
Jeg har forsøgt at sætte mig ind i reglerne, men det er ikke let.
Er der to bundfradrag i et dødsbo, hvor der udbetales arv til såvel en samlever som til afdødes børn?
"Y.N."
Svar:
JA! og NEJ!
Når det i dag hedder boafgift i stedet for arveafgift, hænger det blandt andet sammen med, at afgiften skal beregnes af hele boet og ikke af de enkelte arvelodder.
Der skal udelukkende betales almindelig boafgift af arven til jeres mor og samleverens to børn. Jeres mor er i samme afgiftsklasse som biologiske børn, fordi hun har haft fælles bopæl med sin samlever i mere end to år.
I dette tilfælde skal der betales 15 % i afgift af den del af boet, der overstiger 264.100 kr. Hvis nettoværdien af samleverens bo fx udgør 500.000 kr., skal der betales 35.385 kr. i boafgift, idet de 264.100 kr. er afgiftsfri, mens den almindelige boafgift udgør 15 % af 235.900 kr. = 35.385 kr.
Der udløses kun et bundfradrag i boet, og din mor og de to børn kommer til at betale boafgiften forholdsmæssigt, dvs. i forhold til deres arveandele.
Arver samleveren fx 375.000 kr. ud af de 500.000 kr., mens de to børn hver især aver 62.500 kr., fratrækkes 3/4 af boafgiften i samleverens arv og 1/8 af boafgiften fratrækkes i arven til hvert af samleverens to børn.
Fordelingen i eksemplet – med ¾ til samleveren – må ikke tages som udtryk for, at det er den rigtige. Samleverens arveandel kan være 1/2, 3/4 eller 7/8, men det kan kun afgøres på baggrund af en konkret fortolkning af det pågældende testamente
J.G./E.F.