• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Min bekendt har behov for en postadresse

Jeg har en bekendt, som gerne vil have registreret sin postadresse hos mig. Jeg bor i en ejerlejlighed, som er blevet fremlejet til mig i to år.
Min bekendt har brug for en midlertidig postadresse, så spørgsmålet er, om han kan få postadresse på samme adresse som mig uden ejerens samtykke?

Skal ejeren af lejligheden vide besked, hvis det kun er en postadresse, der er tale om, og ikke deludlejning af lejemålet?
”J.P.”

Svar:
JA!, NEJ! og PAS PÅ!
Din udlejer kan ikke forbyde, at der kommer post til en anden person på den adresse, hvor du bor. En postadresse er det sted, hvor man ønsker at modtage sin post, mens en folkeregisteradresse er det sted, hvor man bor.
Din bekendt kan ikke have folkeregisteradresse hos dig, medmindre du videreudlejer et værelse og din udlejer får en kopi af lejekontrakten.
Du skal passe på med at lade andre få tilsendt post til din adresse, dvs. til en såkaldt ”c/o adresse”, for det er ofte et forsøg på at opnå fordele, som man ikke har ret til, dvs. socialt bedrageri.
Da din bekendt skal have sin folkeregisteradresse på det sted, hvor han rent faktisk bor, er der næppe nogen fornuftig grund til, at hans post skal sendes til din adresse.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt