• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Pensionskasse betaler til mine børn

Jeg er invalidepensionist, og mine to mindste børn får en såkaldt børnepension fra min pensionskasse. Beløbet udgør 5.500 kr. pr. måned til hvert af mine børn.
De seneste år har mine to mindste børn boet hos min ekskone, og vi har fælles forældremyndighed over børnene.
Jeg har flere gange skrevet til min ekskone og spurgt, hvordan børnepensionerne bliver brugt. Men jeg har ikke fået det mindste svar.
Har jeg krav på at vide, hvad pengene bliver brugt til, når der er tale om en børnepension, der stammer fra min pensionskasse?
Kan I oplyse, hvordan jeg kommer videre med denne sag?
”P.M.”

Svar:
To gange JA!
Når I har fælles forældremyndighed, så har I samtidig og i forening værgemålet over jeres to børn. Det betyder, at I skal være enige om de større økonomiske beslutninger på børnenes vegne.
Hvis din ekskone ikke vil inddrage dig i de økonomiske beslutninger hvad angår de omtalte børnepensioner, kan du henvende dig til Statsforvaltningen. Det fremgår indirekte af § 3 stk. 5 i værgemålsloven:
”Er værgerne uenige, træffes afgørelse af statsforvaltningen”.
Når vi skriver ”indirekte”, hænger det sammen med, at du kun kan være enig, såfremt du ved, hvordan de to børnepensioner bliver brugt.
Du må dog forvente, at statsforvaltningen ikke vil blande sig i moderens brug af børnepensionerne.
J.G./E.F.

Skrevet i: Brevkasse - Anden juridisk rådgivning

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt