• Skræddersyet testamente – kun 1.800 kr.

Juraeksperten

Familiens Juridiske rådgiver

  • Forside
  • Hos dig
  • Om mig
  • Artikler
  • Brevkasse
  • Dokumenter
  • Priser
  • Kontakt

Af Erik

-Vores datter skal have et rentefrit lån

Min mand og jeg overvejer at give vores voksne datter et rentefrit lån på kr. 320.000 til indfrielse af et kreditforeningslån.
Må vi det?
Vores datter skal afdrage lånet med et fast beløb om måneden, og hun skal betale os hele restgælden, når hun sælger sin ejerlejlighed.
Da vi ikke ønsker sikkerhed i ejendommen, mener vi, at der blot skal oprettes et gældsbevis.
Kan vi selv lave det?
“K.S.”

Svar:
JA! og MÅSKE!
I kan roligt give jeres datter en økonomisk håndsrækning i form af et rentefrit familielån, blot I sørger for:
1) At der oprettes et lånedokument, dvs. et gældsbrev, inden pengene betales til jeres datter.
2) At lånet indeholder et vilkår om, at I til enhver tid kan kræve restgælden indfriet med kort
varsel, fx 14 dages skriftlig varsel.
Lånet behøver på ingen måde have sikkerhed i ejerlejligheden, og det kan udmærket indeholde et vilkår om, at jeres datter skal indfri en eventuel restgæld på lånet ved salg af sin ejerlejlighed,
Hvis lånedokumentet forsynes med et vilkår om, at I kan kræve restgælden betalt med kort varsel, får det ingen negative skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser.
Rent juridisk er der intet til hinder for, at I tager et stykke papir, hvor I skriver “Gældsbrev” foroven og fortsætter med vilkårene for lånet, blot I husker at datere og underskrive gældsbrevet personligt. Men måske er det klogest at købe assistance til at få dokumentet udformet på korrekt vis.
J.G./E.F.

 

Skrevet i: Brevkasse - Økonomiske fordele i familien

Profil

Manden bag JuraEksperten er cand. jur. og journalist Erik Frodelund, som i de seneste 30 år har beskæftiget sig med juridisk rådgivning som en del af sit faste arbejde samt i fritiden.

Den 69-årige Erik Frodelund har i en lang årrække arbejdet som chefredaktør på Århus Onsdag samt i Østjyske Distriktsblade K/S, inden han i perioden fra 2000 til 2005 var ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Århus Stiftstidende K/S.

Artikler

JuraEkspertens opfordring til Folketinget
JuraEkspertens kronik (“Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen”) i JP 15/4.
JuraEkspertens spørgsmål om aldersdiskrimination til Folketinget
Læs en af annoncerne for JuraEksperten her

Copyright © 2026 · JuraEksperten.dk · Kontakt